Overvejelser fra en sidelinje mor

Jeg erkender gerne at jeg ikke var vild med at min datter skulle spille fodbold og jeg har klart meldt ud at det her er hendes og fars område - ikke mit! Men sådan virker det ikke...

Fodbold er ikke som de andre fritidsaktiviteter hvor vores børn går og vi skal holde os væk. De vil faktisk gerne at du involverer dig, egentlig afhænger vores børns glæde og fremskridt af at du gør!

Men jeg er en idiot til fodbold, tænker man så. Tjahh det kan godt være, men din assistance skal bruges til så meget andet, snører fodboldstøvler, fjerne øreringe, kysse på såret, trøste, heppe, hente vand, vise interesse og gå forrest for det samarbejde som vi håber vores piger lærer på banen. Den der træning og det faglige har vores super dygtige trænere helt styr på. 

Vores hjælp kan godt være der både til træning og til kampe. Vi som forældre må gerne lære hinanden at kende og bakke op om vores piger og deres udvikling. Der er ingen der kræver vi er der hver gang, for hvis alle bare giver lidt en gang i mellem så dækker vi fint behovet. 

Så når din pige går hos FC Bella hjælper det både klubben og dit barn når vi melder os på frugt, vask, kørsel og hjælp til kampe, kørsel til vintertræning og så måske dukkede op til træning bare en enkelt gang om måneden :-)

Min datter er glad for at gå til fodbold hos FC Bella. Sikkert ikke kun på grund af bolden men i stor grad også på grund af fællesskabet. Jeg er glad for at hun går til en fysisk udfordrende aktivitet hvor hun viser fremskridt. Det håber jeg hun vil blive ved med og derfor tror jeg at her hjemme er det ikke længere kun noget som far og datter sørger for..

Bedste sommer hilsner
Ragna Kr. Johannsdottir