SEJR TIL KVINDESENIOR ⚽️💪
Lørdag den 4. maj tog vi hjemme imod Fårevejle BK.
På en dag hvor vi var hårdt ramt, med 1 målmand der måtte hjælpe til i marken og 2 U16 spillere samt flere der havde skavanker ovenpå i onsdags, leverede vi en på alle parametre super præstation.
Gnisten, gejsten og tændingen var i top. Arbejdsmoralen det samme - der blev løbet rigtig mange meter og duelspillet satte vi os på fra start til slut.
Derudover spillede vi en god og positiv gang bold hvor vi var klart mest på bolden, havde god bevægelse for hinanden, en god boldomgang, satte mange pasninger sammen langs jorden og ikke mindst med stor fremgang i vores opspil og opbygningsspil både op i banen og bredt i banen. Det var godt at se.
Vi skabte adskillige chancer og havde også flere optræk til chancer, samtidig med at vi defensivt helt objektivt set kan sige, at vi kun gav Fårevejle én stor mulighed i hele kampen.
At kampen trods vores klare overtag alligevel blev tæt til det sidste var selvfølgelig nervepirrende (for mig i hvert fald), men desto større var glæden da dommeren fløjtede af. Der følte jeg mig 10 år ældre end da vi startede. 😀
Godt gået piger. Vigtige 3 point på kontoen, vigtigt med en sejr, og dejligt at se en god indsats både på indstilling, i spillet uden bold samt i spillet med bold. 👍
Nyd weekenden og få restitueret godt, det har I fortjent - og det har mange af jer også brug for efter en hård uge.
Tak til Ida og Emilie fra U16 for at ville træde til i dag, og til alle øvrige fremmødte for opbakningen.
Simon Knudstrup
Cheftræner, Kvindesenior, Bella1973