Menu

Lørdag den 21. september spillede Kvindesenior den hidtil bedste kamp i sæsonen

image
26. september 2019 kl. 22:53
da holdet var i Herlufsholm i Sjællandsseriens 6. spillerunde.

Kombinationerne flød, ligesom vores pres og genpres fungerede. Vi var dominerende med og uden bold og skabte mange chancer, mens Herlufsholm kæmpede en brav kamp dybt på egen bane for at holde skansen.

Som bekendt er det dog sådan, at det er antallet af mål der afgør fodboldkampe, og efter de 90 minutter viste tavlen 2-1 til Herlufsholm. Stik mod spil, chancer og samtlige statistikker, fik vi ikke hevet point med hjem, til stor ærgrelse for os alle.

Vi gav tilskuerne en fodboldmæssig flot oplevelse og fik vist os selv og hinanden, hvor godt vi kan spille som hold - men det var ikke nok. Mange misbrugte muligheder offensivt og en imponerende Herlufsholm kynisme på deres 2 chancer, blev afgørende.

Kan vi fortsætte med at levere på det niveau vi gjorde i lørdags, er vi dog ikke i tvivl om at pointene nok skal komme.

Simon Knudstrup, Cheftræner, Kvindesenior

Se billederne her

Luk