Menu

FC Bella´s kvindesenior vandt første træningskamp

image
08. august 2019 kl. 18:48
Onsdag aften spillede FC Bella´s kvindesenior første træningskamp som led i forberedelserne til efterårets Kvindesjællandsserie

Modstanderen, Rikken FC, var ganske ukendt for os, men både modstanderens tilgang til kampen og omgivelserne i Valby blev et positivt bekendtskab og bidrog til en rigtig god træningskamp, som begge hold fik noget ud af. 👍

Rikken FC kom stærkt ud til kampen og kom på baggrund af en flot indledning også foran med 1-0, mens vi i de første 15-20 minutter lige skulle finde fodfæste - måske grundet det nye udebane kamptøj .

Som kampen skred frem blev vi kun bedre og bedre, og vi kunne gå til pausen med en føring på 3-2. ⚽️⚽️⚽️

Trods de mange mål i 1. halvleg var det paradoksalt nok 2. halvleg, der blev mest rig på chancer, men fattigst på mål. Bella-pigerne fik gang i pasningsspillet og spillede en rigtig flot og positiv gang fodbold, hvor vi var klart mest i boldbesiddelse og hvor vi så mange flotte opspil.

Både stolperne og en velspillende Rikken FC målmand kan tage en del af æren for at chancerne ikke udmøntede sig i scoring indtil det 90 minut, hvor vi fik afgjort kampen til slutresultatet 4-2 til FC Bella. 😀

En fortjent sejr men vigtigst af alt en flot indsats med mange lovende momenter, specielt i 2. halvleg, som vi skal tage med og bygge videre på i næste uge. 💪

På mandag spiller vi anden og sidste træningskamp inden sæsonstart, når vi møder Svogerslev Boldklub.

Simon Knudstrup, Cheftræner, Kvindesenior

Luk